Louise Svalastog Spellerberg og partneren Mads Vad må forlade 'Vild med dans' efter en intens semifinale
For to måneder siden startede en rejse for 10 nydansere og deres professionelle dansepartnere. Kort før finalen er denne rejse slut for håndboldspilleren Louise og danseren Mads.
Efter deres exit sagde en bevæget Louise følgende til kameraerne:
"Jeg er lidt øv lige nu, jeg ville så gerne i finalen. Men jeg er selvfølgelig glad for semifinalen".
Videre til finalen fredag den 9.november er nu: Joakim & Claudia og Louise & Silas.
Men Louise forsvinder ikke helt fra dit tv. Hun og Mads kommer i 'Go'morgen Danmark i morgen' og svarer på seernes spørgsmål.
Stil dit spørgsmål via linket øverst til højre.
Se en opsummering af aftenens forløb her
Louise & Mads: 33 point
Louise og Mads fik æren og fornøjelsen af at lukke ballet og semifinalen - også med den lynhurtige wienervals. Til tonerne fra "Cry Me Out" af Pixie Lott skulle Louise forsøge at undgå at blive helt rundtosset
"I er sådan et elegant par, og jeg kunne lide Mads' koreografi - men der manglede noget med holdningen", lød det fra Anne
"Jeg VIL ikke se den hopsa", udbrød Britt "I så yndige ud, men det var helt forkert"
Dommerne kvitterede med følgende point: Nikolaj Hübbe 9, Anne Laxholm 8, Jens Werner 8, Britt Bendixen 8.
Louise & Silas: 38 point
Også par nummer 2, Louise & Silas skulle vise, hvad de kunne i den svære wienervals. Parret som af vennerne beskrives som Ying og yang - klarede den nok engang med bravur.
"Klogt af dig Silas, bedst som vi tror, at I er på afgrunden, så kommer I tilbage igen", lød det fra en imponeret Jens Werner. Men. Nikolaj fandt en malurt i bærret.
"I var ikke glidende nok".
Dommerne kvitterede med følgende point: Nikolaj Hübbe 9, Anne Laxholm 9, Jens Werner 10, Britt Bendixen 10.
Joakim & Claudia: 40 point
Så blev det Joakim og Claudias tur til at indtage dansegulvet med deres dans nummer 2. Denne gang en wienervals. Og der blev drejet og drejet til den store guldmedalje. Og det var så smuk at værten Christiane fik gåsehud.
"Det var så flot, der var gode bevægelser, jeg siger ikke mere", lød det fra Anne Laxholm, som i sidste uge indrømmede, at Joakim var hendes boytoy. Noget tyder på, at Joakim stadigvæk er det.
"Der er en naturlighed over den måde, du bevæger dig på, du er en danser", kommentere Nikolaj
Dommerne kvitterede med følgende point: Nikolaj Hübbe 10, Anne Laxholm 10, Jens Werner 10, Britt Bendixen 10.
Louise Spellerberg og Mads Vad: 34 point
Aftenens sidste semifinale-par var Louise og Mads som skulle prøve kræfter med den lidenskabelige argentinske tango. Og studiet emmede af romantik da parret var færdige.
"Det er godt jeg har makeup på, for jeg er rød i hovedet lige nu - du er SÅ SEXET", lagde Nikolaj ud med at pointere "Du har nerve og du er sexet. DU er en tangodronning".
"Vi er i en semifinale og skal finde de allerbedst, men... det var ikke godt nok", mente Jens Werner og heller ikke Anne Laxholm var helt enig "der var noget med dine ben, Louise".
Dommerne kvitterede med følgende point: Nikolaj Hübbe 10, Anne Laxholm 8, Jens Werner 8, Britt Bendixen 8.
Louise Mieritz & Silas Holst: 40 point
Louise og Silas stod for aftenens anden dans. I den hurtige Jive og til tonerne fra "Kids in America"strøg de ind på gulvet med hurtige bevægelserne, og tog dommerne med storm
"Bravo. Jeg er vild med jeres koreografi. Hver eneste lille bevægelse gør du som om det er den væsentligste i hele dansen. Dit skuespiltalent er stort, tillykke", bemærkede Britt.
Dommerne kvitterede med følgende point: Nikolaj Hübbe 10, Anne Laxholm 10, Jens Werner 10, Britt Bendixen 10.
Joakim Ingversen & Claudia Rex: 38 point
Første par til at åbne dansegulvet og den længe ventede semifinale var Joakim & Claudia. Det gjorde de med en romantisk Rumba. Den tidligere 'Vild med dans'-deltager Rasmus Nøhr stod for musikken "Sød Musik".
Du har kæmpet og fightet og du har underholdt os uge efter uge. Du er den danser som har udviklet sig mest i denne omgang - lagde Jens Werner ud med at sige.
"Jeg er begejstret, du danser rumbaen laid-back, præcis som man skal", sluttede Britt Bendixen
I sidste uge fik parret 37 point for deres rumba, denne gang gav dommerne følgende point:
Dommerne kvitterede med følgende point: Nikolaj Hübbe 9, Anne Laxholm 9, Jens Werner 10, Britt Bendixen 10.
TV 2 Login